Promotor Cup 2009 - Roskilde Racing Center

Weekenden 27 - 28 juni 2009 skulle Hedelands Motorklub stå som arrangør for det første "rigtige" Rotax Max Challenge, kørt på en Sjællandsk bane - Roskilde Racing Center.

Her er Kasper H. Jensen foran Rasmus Wendelboe i søndagens Senior finale - inden Rasmus kommer forbi og vinder finalen, som Kasper slutter på 4. pladsen. Foto Jan Saltoft.

Der har før været kørt afdelinger af RMC på Sjælland, men her var det første gang at alle Rotax Klasser var med ved et to dages arrangement og var hovedattraktionen. 102 Rotax kører var tilmeldt løbet, hvor der skulle køres om point til Rotax SM 2009 - Rotax DM 2009 og Rotax Challenge 2009.

Topkarakter til Hedelands Motorklub
Flemming Adrian var løbsleder og Flemming Olsen var DASU dommer. HM afviklede arrangementet til UG. Løbsleder og dommer havde en "let" weekend, idet der ikke var de store episoder. Med så mange heat - så mange kørere, var det flot, at der måske kun var et par episoder på banen, der kunne have ført til andre løbslederafgørelser.

Generelt blev der kørt pænt i alle klasser, fædre og teams taklede løbet på en fin og professionel måde. Alt dette var meget vigtigt idet, at der netop til dette løb var meget vigtige point i spil - specielt i klasserne Rotax Junior - Rotax Senior og Rotax DD2. Her køres der om "turen" til dette års Rotax VM, der køres i december på banen - Ghibli Raceway i det berømte feriested Sharm El-Sheikh, Egypten.

I år har dette VM i øvrigt 10 års fødselsdag, og helt fra starten været godkendt af FIA som "FIA authorised series". Alle 10 gange har der været dansk deltagelse.

Internationalt har Rotax ikke Mini klassen med når der afvikles Rotax EM og VM og derfor køres der i denne klasse ikke om fri deltagelse til et af disse store mesterskabsløb. Mini klassen vokser støt og roligt hele tiden og også levere kørerne virkeligt godt race. Der er både plads til de rutinerede og nybegynderne i klassen. Kørerne leverer professionel indstilling til racet, men sommetider kunne man ønske, at nogle af fædrene ville levere den samme professionelle indstilling.

Rotax DM / SM Senior
Lørdag var der lagt op til DM / SM i Senior klassen, og der skulle køres om vigtige point. 32 seniorkører var mødt til start. Morten Dons var tilbage på toppen ved tidtagningen foran Kasper H. Jensen og ny mand i klassen - Thomas Ø. Sørensen. Niklas V. Olsen var nr. 4 foran Rasmus Wendelboe.

Det indledende heat gav indikation på at ændringer i toppen var på vej. Julian Mengers vandt heatet foran Kasper H. Jensen og Morten Dons. Pre- finalen gav et sort flag til Julian Mengers - et sort flag mange mente, at baneobservatøren havde hentet lidt for lang ude.

Pre- finalen gav sejr til Kasper H. Jensen, der allerede på dette tidspunkt begyndte at vise storform i denne weekend. Toer var Mikkel Mansa, der var begyndt at markere sig i fronten.

Treer var Rasmus Wendelboe foran Morten Dons. Et trekløver der også tiltrak opmærksomhed var Mikkel Andersen, Thomas Ø. Sørensen og Christian Sørensen.

Finalen blev en lang gyser - Kasper tager føring hvorefter Mikkel Mansa overtager førstepladsen. På omgang 14 er Mads Thomsen, der kommer fra startplads 7 på plads og overtager føringen, og det ligner en sejr til Mads. På sidste omgang - 4 sving før mål laver Mads en lille åbning, og Mikkel er ikke sen til at udnyttet åbningen, overtager føring og kører i mål 1/10 af et sekund foran Mads.  Niklas V. Olsen kommer ind som nr. 6, flot kørt fra startplads 12. Morten Dons bliver nr. 7 foran Thomas Ø. Sørensen.

Rotax Master blev vundet af Jimmi Andersen. Heavy klassen blev vundet af Morten Gammelby foran Jens Jaszczak, og Lars Hansen.

Rotax DM / SM Senior - Top 5

1. Mikkel Mansa, Mach1
2. Mads R. Thomsen, Swiss Hutless
3. Kasper H. Jensen, Swiss Hutless
4. Rasmus Wendelboe, Spirit Kart
5. Nicolai Kristensen, Mach1


Her er Thomas Ø Sørensen, som blev nr. 8 i Senior klassen. Foto Jan Saltoft.

Rotax SM / DM Junior, samt afdeling af  Ladies Cup
26 kørere var mødt frem til denne afdeling på Roskilde Racing Center. En lørdag, hvor der skulle stå Niklas D. Knudsen på det hele. Han startede med at vinde tidtagningen i en meget sikker tid, der samtidig var ny banerekord. Derefter så han sig ikke tilbage. Indledende heat, pre- finale og finale, og derved indkasserede han maks. point ved lørdagens afdeling. Efter Niklas var det en ensformig afgørelse af de næste to pladser - Alexander Weiss og Christian Rahbek tog alle anden- og treidepladserne. For Kasper Kongshøj lignede det længe en fjerdeplads, men i finalen blev denne overtaget af Frederik H. Sørensen.

I Ladies Cuppen kørte pigerne flot og stærkt, og det blev sejr til Sofie K. Møller foran Chris E. Thorsen og Celine F. Arp.

Rotax DM / SM Junior - Top 5

1. Niklas D. Knudsen, Mach1
2. Alexander Weiss, Intrepid
3. Christian Rahbek, Intrepid
4. Frederik H. Sørensen, Intrepid
5. Nicki Petersen, Maranello


Her er Niklas D. Knudsen foran Alexander Weiss. Foto Jan Saltoft.

Rotax DM / SM Mini
Her manglede en del af de "sædvanlige" jyder og alligevel var der 19 kører til start. Træningerne var præget 2 x Nicolaj - Nicolaj Spiegelhauer og Nicolai Nielsen. Tidtagningen havde en af topkørerne, Mikkel O. Pedersen på plads 19. Glemt transponder.

Tidtagningen blev flot vundet af Frederik D. Lynge foran Nicolai Nielsen og Nicolaj Spiegelhauer. Frederik tog sig også pænt af det indledende heat foran Nicolai Nielsen og Frederik Schandorff, der nu viste at han også ville være med foran.

Prefinalen gav et andet resultat - nu var Mikkel O. Pedersen igen med fremme og vandt heatet foran Frederik D. Lynge og en flot kørende Harald O. Lükow.

Finalen gav igen sejr til Mikkel, denne gang foran Frederik Schandorff og igen med Harald på en flot treideplads. En kører, der også gennem hele løbet viste fin kørsel, var Alec Fejerskov. Det blev belønnet med en flot 7. plads i det stærke felt.

Rotax DM Mini - Top 5
1. Mikkel O. Pedersen, Swiss Hutless
2. Frederik Schandorff, Intrepid
3. Harald O. Lückow, Wild Kart
4. Frederik D. Lynge, Swiss Hutless
5. Nicolaj Nielsen, Mach1


Her er Harald Lückow i sin Wild Kart. Foto Jan Saltoft.

Rotax DM / SM DD2
Det første virkelig store DD2 løb på Sjælland i flere år - og kun 21 kører stillede op til start i lørdagens afdelinger. Heraf var de 9 fra Jylland / Fyn, så her var det hjemmebanekørerne der manglede.

Tidtagningen havde Dennis Ladefoged, Jan Andreasen og Peter Lundstrøm på de tre første pladser. Det var i øvrigt ny banerekord for Roskilde Racing Center i klasse Rotax DD2.

Prefinalen tog Jan Andreasen sig af foran en meget flot kørende Johnny Nørgård. Nick Palk blev nr. 3 foran Michael Christensen.

Finalen gik til Dennis Ladefoged indtil der blev konstateret 300 g undervægt ved vejningen efter heatet. Herefter gik sejren til Peter Lundstrøm, Nick Palk, Johnny Nørgård og Master køreren Jan Faurschou. DD2 MASTER klassen blev vundet af Jan Faurschou foran Steen Lauritsen og Jan G. Pedersen.

Rotax DM / SM DD2 - Top 5

1. Peter Lundstrøm, Tony Kart
2. Nick Palk, MS Kart
3. Johnny Nørgård, RM1
4. Jan Faurschou, Tony Kart
5. Jesper A. Frandsen, Intrepid


Her er DD2 køreren Michael Christensen. Foto Jan Saltoft.

Flere kørere matte sidde over om søndagen
Søndagen oprandt, og på startgridderne manglede man op til flere kører. Roskilde banens beskaffenhed havde krævet sin del af kørerne. Mange havde "ondt ", nogen så meget, at der ikke kunne køres mere. Fra klubbens side har der i 2009 været lagt et stort arbejde i banen i form af "vejbump" etc. Dette havde dog ikke helt fjernet ulemperne med de
"curbs" der er unikke for Roskilde Racing Center.

Rotax Challenge / SM Senior
Søndagens løb havde 32 på startlisten og tidtagningen samt ny banerekord gik til Kasper H. Jensen foran teamkammeraten Mads R. Thomsen. Rasmus Wendelboe var treer foran Christian Sørensen og Nicolai Christensen.

Rasmus tog det indledende heat foran Kasper og Nicolaj. Pointene til RMC skulle der så køres om i pre- finalen, og nu blev der givet gas. Kasper H. Jensen tog en sikker sejr foran Mikkel Mansa, der igen viste at han ville være med. Nicolai kørte ind på en flot 3. Plads og dermed vigtige point. Mads R. Thomsen havde tabt lidt af tidtagningens fart og kom ind som nr.4.

Finalen blev spændende, måske endda for spændende. Kasper H. Jensen tager starten og laver et lille hul ned til den efterfølgende gruppe, der består af Nicolai Kristensen, Mikkel Mansa, Rasmus Wendelboe, Mads R. Thomsen og Andreas H. Jensen, der her i finalen for første gang om søndagen, igen er med i førergruppen. På omgang 8 er det Rasmus Wendelboe, der fører gruppen an, der jagter Kasper H. Jensen.  På omgang ni laver Kasper H. Jensen en fejl for enden af langsiden og i de næste 2 sving er den forfølgende gruppe lige bag ham.

Et "lille" puf fra Rasmus Wendelboe resulterer i at Kasper H. Jensen fik sin førsteplads ombyttet til en sjetteplads. Resten af heatet tilhørte Rasmus Wendelboe, og han kørte over stregen som sikker vinder af finalen. Nicolai Kristensen kørte, efter et flot heat,  over stregen 2/10 efter Wendelboe. Andres H. Jensen var med tredjepladsen igen tilbage i toppen.  Rotax Senior MASTER klassen blev vundet af Jimmi Andersen, og det gav vigtige SM point på kontoen. Rotax Heavy klassen havde Jens Jaszczak som vinder foran Lars Hansen og Morten Gammelby.

Rotax Challenge / SM Senior - Top 5

1. Rasmus Wendelboe, Spirit Kart
2. Nicolai Kristensen, Mach1
3. Andreas H. Jensen, Jasmin Kart
4. Kasper H. Jensen, Swiss Hutless
5. Mikkel Mansa, Mach1

Rotax Challenge / SM / Ladies Cup - Junior
Niklas D. Knudsen tog det om lørdagen og han var dygtig nok til også at tage det hele om søndagen. Flot af Niklas, men det giver ikke megen spænding. Igen var det Alexander Weiss, Kasper Kongshøj, Christian Rahbek, Martin Andersen og Frederik H. Sørensen der stod for kampen om de næste pladser i det indledende heat og pre- finale.

Til finalen viste Alexander dog at plads nr. 2 tilhørte ham. Kasper Kongshøj blev flot nr. 3 foran Frederik H. Sørensen, der igen viste at han ville være med foran. Lasse S. Sørensen fik sig markeret I finalen og kørte en flot femteplads hjem.

Pigernes afdeling blev vundet af Sofie K. Møller, der blev en flot nr. 11 i finalen. Chris E. Thorsen blev nr. og Celine F. Arp nr. 3.

Rotax Challenge / SM Junior - Top 5

1. Niklas D. Knudsen, Mach1
2. Alexander Weiss, Intrepid
3. Kasper Kongshøj, Intrepid
4. Frederik H. Sørensen, Intrepid
5. Lasse S. Sørensen, Mach1


Her er Anders Simonsen (23) foran Magnus Petersen (77) og Philip D. Olesen (12). Foto Jan Saltoft.

Rotax DM / SM Mini
Tidtagning søndag gav en ny kører på førstepladsen samt ny banerekord i klassen - Frederik D. Lynge. Mikkel O. Pedersen var nr. 2 og Frederik Schandorff nr. 3.

De tre kørere fortsatte tempoet i det indledende heat og var her også 1 - 2 og 3.  Herefter var det Nicolai Nielsen, Nicolaj Spiegelhauer og Alec Fejerskov.

Pre- finalen gav sejr til Mikke O. Pedersen, nu med Nicolai Nilesen foran Frederik Schandorff. Derefter var det Nicolaj Spiegelhauer, Harald O. Lükow og Frederik D. Lynge.

Finalen gav igen sejr til Mikkel O. Pedersen og nu var Frederik D. Lynge med igen - en flot andenplads blev det til efter en lidt dårlig pre- finale. Alec Fejerskov blev flot nr. 6 foran Nicolaj Kandborg, Lucas Panduro og Theis Hviid.

Dette var Mini klassens sidste afdelinger før sommerferien, så nu bliver der lidt tid til at forberede efterårssæsonen, der nok skal byde på flot og tæt kørsel.

Rotax DM / SM Mini - Top 5

1. Mikkel O. Pedersen, Swiss Hutless
2. Frederik D. Lynge, Swiss Hutless
3. Frederik Schandorf, Intrepid
4. Nicolaj Spiegelhauer, Gillard
5. Harald Lückow, Wild Kart


Her er Nicoli Spiegelhauer, der blev nr. 4 i søndagens Mini løb. Foto Jan Saltoft.

Rotax Challenge / SM DD2
Søndagens DD2 afdeling blev Peter Lundstrøms. Vinder af tidtagning, indledende heat, pre- finale og finale. Dennis Ladefoged var toer hele vejen igennem undtagen i finalen, hvor han måtte overgive andenpladsen til Jan Andreasen.

På de efterfølgende pladser var det Jan Faurschou, Johnny Nørgård, Jesper A. Frandsen og Stefan S. Lauritsen, der måtte kæmpe om pladserne. En var dog glemt indtil finalen - og det var Anders Toft. Han var ikke med om lørdagen, men om søndagen kørte han sig til en flot 4. Plads i finalen.

Jan Faurschou vandt igen DD2 Master klassen foran Michael Christensen, Torben Hansen og Steen Lauritsen.

Rotax Challenge / SM  - DD2 - Top 5

1. Peter Lundstrøm, Tony Kart
2. Jan Andreasen, Tony Kart
3. Dennis Ladefoged, Corsa Kart
4. Anders Toft, Swiss Hutless
5. Johnny Nørgård, RM1


Her er DD2 kører Jørgen Brandt. Foto Jan Saltoft.


Referat af Rotax Danmark.
Du kan se alle Rotax resultater og mesterskabsstilling på drmc.dk eller swiss.dk .