Sjællands Mesterskab i Amatør Gokart

Stadig flere danskere har fundet ud af at det er sjovt at køre gokart. Nogle af dem, der ikke har tid, lyst eller råd til at investere i egen gokart og hvad dertil hører, har organiseret sig i fire sjællandske amatør gokart klubber, der netop har afholdt det første Sjællands Mesterskab i Holbæk den 11. september.

11.09.2005
Dennis - IT-Future

Her kørerne klar til start i Holbæk.

Efter flere års græsrodsarbejde i de enkelte klubber for at fremme Gokart sporten, for dem der ikke lige har råd, plads i familielivet, eller lyst til at dyrke gokart sporten med egen gokart osv. var de 4 dominerende klubber på Sjælland fundet sammen om afvikling, af det første sjællandsmesterskab for amatør klubber i udlejnings karts.

 

De 4 klubber var G.A.R.T, Næstved Gokart Klub, GK98 og Kart4fun med tilsammen mere end 150 aktive. På selve dagen hvor det for første gang skulle afvikles et SMAG, havde Næstved GK beklageligvis trukket sig. Men de resterende 3 klubber stillede med hver 4 hold til start, hvor den samlede vinder af de 4 hold kunne kalde sig Sjællands Mester.

Holbæk Gokart Land lagde bane til, hvor der var start kl. 9.00 med 15. min. kvalifikation. Her stod det klart hvem der var favoritter, idet G.A.R.T. satte sig på de 2 første pladser til gridden. Efter en kort pause, og karterne blev linet op til gridden, gik starten til et 5 timers Le-Mans. Der var på forhånd aftalt min. 2 mand pr. hold, og 4 køreskift under selve Le-Mans´et.

For nogen blev det en udfordring med tiden, og som løbet skred frem, blev kørerne mere og mere ukoncentrerede, dog uden nogen uheld.

G.A.R.T. holdt placeringerne i front fra start til slut, så de løb med den samlede sejr, skarpt forfulgt af Kart4fun på 2. pladsen, og til sidst GK98.

Da det var første gang sådan et samarbejde fandt sted imellem de 3 gokartklubber, må vi sige det gik over al forventning. Det blev da også hurtigt aftalt, at SMAG skal gentages til næste år, dog i en form, hvor den samlede mester findes over 3 løb.


Her er kørerne samlet til præmieoverrækkelsen.

Du kan se mere om SMAG og klubberne på følgende hjemmesider:

 

Holbæk Gokart Land finder du på gokartland.dk.