26.09.2005
Dennis - IT-Future
Her er Tina B. Jørgensen øverst på podiet i
Futura, hvor hun gav alle drengene baghjul både på dagen
og i det samlede resultat.
Klik
her for at se billeder fra løbet >>
Lørdagen bød på løb i Formel Junior, National A, Old Boys
og Formel Yamaha. Jeg var desværre forhindret i at se løbet, og har
derfor ikke referat. Thy Motor Sport Karting er - som sædvanlig -
meget hurtigt ude med resultaterne på hjemmesiden, så her er links
til resultaterne fra lørdagens løb:
Om søndagen var det Pop 1, Futura, ICC og så
Old Boys igen, som skulle i aktion. Dagen startede tørt, men blev
lige inden tidtagningen afløst af tåge og lidt finregn.
Det gav lidt travlhed i skrueteltene, hvor der blev
stillet om til regnvejr.
Jeg er stadig ikke så mobil pga. mit brækkede ben, så jeg fik stort
set kun set Pop 1 heatene, som da også var ret spændende. I må
desværre nøjes med referat fra denne klasse.
Kasper Dalby havde et solidt forspring, og meget
få dårlige heats i de øvrige afdelinger, så han lignede en sikker
vinder. Med to førstepladser og to andenpladser blev han også en
sikker og velfortjent vinder både på dagen og i det samlede
resultat. Kenneth Hansen fra Grindsted har kørt
rigtig hurtigt især de seneste 4-5 løb, og pressede Kasper hårdt
hele dagen. Han startede lidt skidt med en 6. plads i tidtagningen,
men tog så placeringer som nr. 1, 2, 3 og 4, og dermed en samlet 2.
plads på dagen.
Mike S. Hansen, der skulle forsvare en 2. plads i
det samlede resulatat fik karburatorproblemer i tidtagningen, og
måtte nøjes med en startplacering som nr. 10. I dagens løb sluttede
han som nr. 6 og det var nok til at bevare andenpladsen i det
samlede resultat.
Christian G. Larsen skulle forsvare en 3. plads i
det samlede resultat, og efter at have fået fjernet en del af
overvægten, med en lettere Top Kart ramme, havde han også god fart
på. Det blev til en 4. plads på dagen, og dermed bevarede han også
sin 3. plads.
Mathias Lehrmann forsvarede sin 4. plads i det
samlede resultat, og selvom han ikke havde heldet med sig i Thy
lykkedes det lige nøjagtig at holde pladsen med nogle få point ned
til Kenneth Hansen, som avancerede fra en 6. plads til en samlet 5.
plads.
Nikolaj Rasmussen skulle forsvare en 5. plads i
det samlede resultat, og med en 4. plads i tidtagningen - to
pladser foran Kenneth Hansen, var det en fornuftig start på dagen.
I 1. heat fik han karburatorproblemer og måtte udgå inden starten.
Herefter kørte han sig flot op i de sidste 3 heats, og
blev 9'er i dagens resultat men da Kenneth Hansen
samtidig var rigtig godt kørende måtte han tage til takke med 6.
pladsen i det samlede resultat.
Benjamin Bislev fra TMSK var hurtig i
tidtagningen, hvor han blev 3'er, men havde ikke rigtig heldet
og med sig i heatene, og måtte nøjes med en 15. plads. I det
samlede resultat blev Benjamin Bislev nr. 14.
Morten Dons blev 8'er i tidtagningen, men var til
gengæld flyvende i heatene - især i første heat, hvor han
tilsyneladende havde valgt det helt rigtige dæktryk. Med ca. 5
omgange tilbage var han omkring en halv langside efter Kasper
Dalby, der førte heatet. I løbet af de sidste omgange fik han
overhalet Dalby og vandt heatet med en halv langside. I de øvrige
heat blev det til en 2. plads og to 4. pladser, hvilket var nok til
en flot 3. plads på dagen. I det samlede resultat blev Morten Dons
nr. 7.
Du kan se søndagens resultater her:
Du kan se de alle resultaterne i den
samlede stilling her på tmsk.dk.