Nye kørere hos Ingemann Racing

Ingemann Racing laver en ny international satsning i 2006, hvor der er indgået aftale med Marco Sørensen fra AAGKK i ICA og Bo Sørensen fra GGK i ICA Junior. Programmet indeholder blandt andet deltagelse i den nye internationale løbsserie WSK.

18.12.2005
Dennis - IT-Future

Her er det internationale team samlet hos Ingemann Racing. Bagest fra venstre er det Kenneth Hansen og Erik Sørensen, mekanikere for Bo Sørensen, Flemming Ingemann, teamchef, Dennis Munch, og Ruben Sørensen, mekanikere for Marco Sørensen. Forrest er det de to kørere Bo Sørensen og Marco Sørensen (som iøvrigt ikke er i familie, på trods af det fælles efternavn).

Ingemann Racing fortsætter iøvrigt sine nationale aktiviteter i forskellige klasser uden ændringer.

Der forhandles endnu om de sidste detaljer med hensyn til, hvilket kartmærke det internationale team skal anvende. Ingemann Racing har indtil nu været Trulli Kart forhandler, men samarbejdet mellem Jarno Trulli og Tony Kart ophører, hvorfor der skal anvendes et af de andre Tony Kart producerede mærker. Der kan altså blive tale om enten Tony Kart, Red Speed eller det helt nye mærke "Alonso Kart", som også produceres af Tony Kart.

Programmet for teamet ser ud som følger:
(løbene med blå, kursiv kræver kvalifikation eller er ikke endeligt besluttede)

  • WSK serien (3 afdelinger i Italien og 1 i Belgien) - læs mere om WSK
  • Winter Cup i Lonato, South Garda, Italien
  • 1. afd. af Belgisk Mesterskab i Mariembourg
  • 1. afd. af Fransk Mesterskab i Angerville
  • Viking Trophy i Göteborg
  • EM Kvalifikation i Thy
  • EM finale i Mariembourg, Belgien
  • Nordisk Mesterskab i Rudskogen, Norge
  • World Cup i ICA i Angerville, Frankrig
  • Dansk Superkart
  • DM i Formula A
  • DM Revanchen

Læs mere om Ingemann Racing på ingemannracing.dk

Marco Sørensen
rykkede fra ICA Junior til ICA i efteråret 2005, hvor han allerede i sit debutløb - Nordisk Mesterskab - viste sin klasse ved at avancere fra en langsom start til en 3. plads i prefinalen, som desværre endte med en 7. plads efter problemer med en brækket ramme i finalen.
Læs mere om Marco på marcoracing.dk

Bo Sørensen rykkede fra Formel Junior til ICA Junior fra sæsonstarten 2005. Han har gjort det godt i sin første sæson, hvor kan blev nr. 7 (og næstbedste "rookie") i Peugeot Super Kart og nr. 2 ved Jysk/Fynsk Mesterskab. Han fik desuden samlet rigtig gode erfaringer ved både NM og løb i Tyskland og Belgien.
Læs mere om Bo på betty-racing.dk