18.12.2005
Dennis - IT-Future
Fra Vittesse Kart Racing har vi følgende information om
planerne for den kommende sæson:
Nyt grej
Efter at have kørt med racere og motorer fra J. S. Racing siden
teamet startede, har vi fundet, at det nu er det rette tidspunkt at
prøve noget andet. Efteråret er derfor blevet brugt til at teste
forskellige mærker og leverandører, og resultatet er blevet, at vi
fra den kommende sæson skal køre i mærket Zanardi.
Vi har indgået en aftale med firmaet T2 Sport, der fremover skal
være vores faste leverandør af racere og reservedele samt følge os
'i tykt og tyndt' når vi er til løb. (- og ja, det er dén Zanardi,
tidligere Formel 1-kører og INDY Car-mester, Alex Zanardi, der står
bag vores nye racere..!).
På motor-siden har vi indgået en aftale med Ole Haugaard, der
anses for at være en af Danmarks absolut bedste
motor-tunere. Ole har "rodet med gokarts hele livet" og har de
seneste år været tilknyttet nogle af Europas største og mest
succesfulde teams - og fra næste år bliver han altså også
tilknyttet Vitesse Kart Racing som fast motortuner /
-leverandør!
Kun ICA
En anden væsentlig ændring, bliver, at Kennie rykker fra POP-1 til
ICA i den kommende sæson - og at vi fremover alene vil
koncentrere os om denne klasse.
Ny kører / nye kørere
Flere kørere har vist interesse for at køre for Vitesse Kart Racing
i den kommende sæson, og det ligger allerede nu fast, at Casper
Plannthin vil være at finde i teltet (- og på banen..!) til næste
år i ICA.
Casper er 15 år og bor i Espergærde, og har kørt gokart i fem -
seks år, senest i POP 1, hvor han sæsonen igennem har været at
finde helt fremme i feltet. Casper sluttede som 3'er i DASU Cup'en
og 8'er i SM (- efter at være udgået i pre-finalen..!).
Læs
mere om Vitesse Kart Racing her
Læs mere om T2
Sport her