23.10.2006
Dennis - IT-Future
Her går starten til et Futura heat med Jan Faurschou (111)
og Brian Johansen (18) forrest i det 30 mand store felt.
Vinderen af DM Revanchen og Jysk/Fynsk Mesterskab i Futura - Tina
B. Jørgensen - havde valgt at deltage i National A på hjemmebanen i
Søndersø. 2 af de 8 Dino kørere nåede alligevel i top-5, der
blev som følger:
1. Mikkel B. Larsen, SKK, Top Kart
2. Kenneth Borgen, SKK, DINO
3. Henrik Nicolajsen, GGK, DINO
4. Brian Johansen, AGK
5. Morten Christensen, FHKK, Tony Kart
National A - 22 deltagere
Klassen var præget af rigtig mange afkørsler på den glatte
bane - f.eks. da Jan Christensen kørte sig selv af banen fra
pole position i første heat. Et af de fælles træk ved de 5 der
sluttede øverst på skamlen var da også at de formåede at gennemføre
alle 3 heat - og selvfølgelig samtidig køre hurtigt!
1. Dennis Petersen, TMSK, PCR
2. Mikkel Johansen, RGKK, DC-ONE
3. Ulrik Hestehauge, SKK, Birel
4. Henrik Andersen, SKK, Kosmic
5. Kasper Dalby, MNJ, PCR
Jan Christensen, der satte tiden men røg af i første heat kørte sig
flot op til en 6'er og en 2'er i de sidste 2 heat, men 18. pladsen
fra første heat betød at han alligevel måtte nøjes med en 6. plads.
Tina B. Jørgensen havde karburatorproblemer i både tidtagning og
første heat, hvor hun også måtte en tur af banen. Hun fik også kørt
sig godt op, men måtte alligevel nøjes med en samlet 9.
plads.
Formel Junior - 27 deltagere
Som altid var der godt race i Formel Junior klassen, der dog også
var præget af temmelig mange afkørsler på den glatte bane. Jonas
Hansen satte tiden og vandt første heat, men herefter måtte han
nøjes med 2. pladsen både i de efterfølgende heat og i det samlede
resultat.
Nicolas Beer startede lidt dårligere, med en 6. plads i
tidtagningen og en 4. plads i første heat. Herefter fandt han både
opsætning, rytme og fart, og kunne tage sejren i de sidste to heat
og det samlede resultat. Lars Sørensen, der blev 2'er i Ungdoms
Cup'en var hurtigst i morgentræningerne, men måtte nøjes med en 5.
plads i tidtagningen, hvorefter afkørsler i de første 2 heat satte
en stopper for hans sidste Formel Junior løb.
Top 5 blev som følger:
1. Nicolas Beer, KKK, Alonso
2. Jonas Hansen, SKK, DINO
3. Thomas S. Krebs, CRG
4. Andreas S. Hansen, KKK, Intrepid
5. Kasper Larsen, TMSK, Birel
Pop 1 - 19 deltagere
Mike S. Hansen sluttede sæsonens sidste åbne danske løb på
flotteste vis ved at sætte sig totalt på løbet fra start til slut.
Han satte tiden og vandt alle 3 heat i suveræn stil. Jesper
Greggersen nød godt af den våde bane og sin store løbserfaring. På
trods af en vægt på ca. 15 kg mere end konkurrenterne kunne han
køre i mål som nr. 2 i det samlede resultat.
Top 5 i Pop 1 blev:
1. Mike S. Hansen, SKK, Birel/Monza
2. Jesper Greggersen, VKK, Top Kart
3. Mads Østergaard, Monza
4. Allan Skov Jensen, GGK, Trulli
5. Asbjørn Johansen, DMKA, Birel
ICC - 7 deltagere
Jeg fik desværre ikke set nogen af ICC heatene, men her får du
deltagerlisten i den rækkefølge de sluttede løbet:
1. Morten D. Jensen, HAK, Intrepid
2. Cliff B. Boysen, VKK, Birel
3. Frederik Høyrup-Hansen, Birel
4. Erik Lindberg, GGK, Natanel
5. Chano Callesen, VKK, Birel
6. Anders Andersen, SKK, Birel
7. Kurt Poulsen, SKK, Birel
Du kan se alle resulater på gokartfyn.dk
- download pdf her