23.08.2007
Dennis - IT-Future
Her går starten til et Formel Junior heat med Nicolas Beer
og Andreas S. Hansen forrest. Foto: Laurits Sørensen.
Du kan se alle resultater fra løbet på
rgkk.dk
Formel Junior - 31 deltagere
I toppen af Formel Junior var kørerne meget stabile. 4 kørere var i
top 5 begge dage:
Nicolas Beer, Andreas S. Hansen, Kevin Rossel og Nicklas Nielsen.
Om lørdagen var Christian Sørensen med på en 4. plads,
mens Kean Kristensen blev nr. 5 om søndagen.
Andreas S. Hansen fra Klimaks Racing havde iøvrigt debut i en ny
Red Speed ramme (produceres af Tony Kart), og man må sige at den
fungerede godt for ham.
Pop 2 - 7 deltagere
I det meget lille felt blev der alligevel kæmpet med næb og klør.
Især om de to forreste pladser, hvor Andreas Friis Larsen løb med
lørdagens sejr, mens Frederik Mortensen havde anlagt en mere
offensiv kørestil, og løb med sejren om søndagen.
Pop 1 - 25 deltagere
I årets største Pop 1 felt var der også rigtig god kamp om
pladserne. De to første pladser blev dog meget stabilt besat af
Nicklas V. Olesen og Mathias Lehrmann begge dage. Lørdag tog Lasse
Rasmussen sig af 3. pladsen, mens han måtte nøjes med 4. pladsen om
søndagen.
Lørdag var det Lasse Neuchs og Chris Bonde Sørensen, der tog hhv.
4. og 5. pladsen. Om søndagen var det Rico Andersen på 3.
pladsen og Nicolai Anker på 5. pladsen, der tog de sidste top-5
placeringer.
Chris Bonde Sørensen var ellers rigtig hurtig begge dage, men trak
ofte det korteste strå i den meget tætte fight om placeringerne. Om
søndagen fik han en hård tur ind i en dækvold og fik så voldsomt et
stød på ribbenene, at han måtte opgive at køre resten af
dagen.
Søs Aarøe, Kenneth Frede, Rico Andersen og Nicolai Anker gav også
godt med gas både lørdag og søndag, men det var altså kun Rico og
Nicolai, der nåede med i top-5 placeringerne én af dagene.
Rotax Max Junior - 15 deltagere
I et af årets mindste Rotax Max Junior felter, var Intrepid kørerne
altdominerende da de satte sig på alle de 5 første
placeringer:
1. Mikkel M. Jensen
2. Christian M. Andersen
3. Elliot Winther
4. Casper Brynnum
5. Mikkel Andersen
Futura - 6 deltagere
Allan Olsen gjorde rent bord, mens Nick Myron lagde ud med 2.
pladser i tidtagning og de første heats, hvor Jan Faurschou
beskedent holdt sig på 3. pladsen. I det afgørende heat snuppede
Jan dog 2. pladsen foran Nick.
ROK - 14 deltagere
Nabil Nielsen var suveræn i ROK klassen, og vandt tidtagning og
alle heats. Efter ham var der mere kamp om pladserne, som endte i
rækkefølgen Flemming Jensen, Morten Christensen, Lasse R. Nielsen
og Steen Lauridsen.
Martin Larsen og Allan Kronow havde ellers også været med i
top-striden, men røg af banen i finaleheatet.
Peugeot 125 - 13 deltagere
Flemming Jensen, Peter Dyhr og Michael Hansen satte sig på de
første 3 placeringer i både tidtagning og heats. Herefter var det
Allan Kronow og Ove D. Christensen der startede med at have de
næste pladser - men det gik dog galt for dem i finaleheatet, hvor
4. og 5. pladserne gik til Jan Seerup og Hugo Jensen.
Du kan se alle resultater fra løbet på
rgkk.dk