16.12.2007
Dennis - IT-Future
Her er Michelle Gatting øverst på podiet til
Sjællandsmesterskabet tidligere på året.
Det var Nicolai Møller Madsen, der startede bedst i KF3. Efter de
to indledende heats var Nicolai på en 2. plads da starten til
prefinalen gik. Michelle havde haft det lidt sværere, og lå med en
startplacering som nr. 8.
I prefinalen fik Nicolai en lidt skidt start og røg ned på en 5.
plads. 4 omgange før mål fik han overhalet Spanioleren
Carlos Sainz, og holdt 4. pladsen i mål. Han blev desværre
tildelt en 10 sek. tidsstraf, og måtte derfor nøjes med en 9.
plads. Michelle mistede en enkelt plads i starten, men
fik sig kæmpet frem til en 5. plads i heatet - efter Nicolais
tidsstraf overtog hun 4. pladsen.
I finalen var Michelle en enkelt gang oppe på 3. pladsen, da hun
overhalede samme Carlos Sainz, som Nicolai tidligere havde kæmpet
med. Spanioleren fik dog overhalet Michelle igen, og hun sluttede
på 4. pladsen.
Nicolai kæmpede sig godt frem i feltet, og kørte hurtigste
omgangstid i finalen. Det lykkedes ham dog ikke at komme længere
frem end 5. pladsen.
Alt i alt en udmærket præstation af de to Danskere.
Top 5 i KF3 blev:
1. Gerard Barrabeig, E, FA Kart
2. Tom Grice, GB, Gillard
3. Carlos Sainz, E, FA Kart
4. Michelle Gatting, DK, Gillard
5. Nicolai Møller Madsen, DK, Tony Kart
I KF1 gjorde Tony Kart teamet rent bord på podiet -
top 5 blev:
1. Marco Ardigo, I, Tony Kart
2. Mattias Laine, FIN, Tony Kart
3. Gary Cat, GB, Tony Kart
4. Allessandro Bressan, I, Kosmic
5. Jack Te Brack, NL, Zanardi
Du kan se alle resultaterne på
cikfia.com