Nicolas Beer (27) og Kean Kristensen (23) var to af de mest
dominerende kørere i KF3 klassen, og de to sluttede da også som nr.
1 og 2 i weekendens samlede resultat. Foto: Kristian Rasmussen, HK Motorsport.
83 deltagere i 5 klasser
Til 2009 udgaven af DM Revanchen kørte Cadett Junior, Rotax Junior
og KF3 løb både lørdag og søndag. Futura og DD2 kørte med om
lørdagen, mens søndagen kun bød på de 3 junior klasser, da både KF2
og KZ2 klasserne måtte aflyses på grund af for få tilmeldte.
Efter en tør træningsdag om fredagen blev det to meget våde
løbsdage på Københavns gokartbane. Det våde vejr blev dog taget med
højt humør og der var masser af godt race på trods af den manglende
kørertilslutning.
Cadett Junior - 16 deltagere
Flere Cadett Mini kørere var i dagens anledning rykket op i Cadett
Junior, for at prøve kræfter med næste års konkurrenter.

Kamilla Willum (10) og Peter R. Bøllingtoft (38) har været
forrest i Cadett Mini feltet hele året, og de viste til DM
Revanchen at de også har tænkt sig at være med forrest i feltet i
Cadett Junior. Foto: Kristian Rasmussen, HK Motorsport.
Top 5 i det samlede resultat i Cadett Junior
blev
1. Alexander Lindberg
2. Peter R. Bøllingtoft
3. Kamilla Willum
4. Slavko Ivanovic
5. Andreas Birkbak
Rotax Junior - 23 deltagere
Rotax Junior kørerne viste at der også i regnvejr er meget tæt
konkurrence i klassen. Der blev udkæmpet hårde dueller i hele
feltet, hvor flere af de førende kørere også måtte en tur af banen
og kæmpe sig op igennem feltet igen.

Store vandpytter flere steder på banen gav udfordringer til
kørerne - her er det Mikkel Valeur, der sluttede på en samlet 8.
plads i Rotax Junior der må styre kontra efter at have ramt en
vandpyt. Foto: Kristian Rasmussen, HK Motorsport .
Lørdagens finale blev vundet af Magnus Petersen foran Frederik D.
Lynge, Christian Rahbek, Casper B. Petersen og Martin Andersen.
Søndagens finale blev vundet af Casper B. Petersen foran
Alexander Weiss, Frederik Hove, Kasper Kongshøj og Frederik D.
Lynge.
Det betød at det samlede resultat i Rotax Junior
blev
1. Casper B. Petersen
2. Frederik D. Lynge
3. Frederik Hove Sørensen
4. Alexander Weiss
5. Magnus Petersen
KF3 - 16 deltagere
Der blev også vist rigtig flot race i KF3 klassen, selvom det var
de samme 5 kørere der delte top-5 placeringerne imellem sig både
lørdag og søndag.
Lørdag var det Jannick Flygenring der tog sejren foran Kean
Kristensen, Kevin Rossel, Nicolas Beer og Max Klinkby-Silver.
Søndag var det Nicolas Beer der vandt foran Kean Kristensen,
Kevin Rossel, Jannick Flygenring og Max Klinkby-Silver.
I det samlede resultat blev top 5 i KF3
1. Nicolas Beer
2. Kean Kristensen
3. Jannick Flygenring
4. Kevin Rossel
5. Max Klinkby-Silver
Futura - 18 deltagere
I Futura klasse var der to kørere, der skilte sig markant ud fra
resten - Christian Sørensen og Allan Kronow. De to kørere var i det
våde vejr konstant ca. 1 sekund hurtigere end forfølgerne, men i
resten af feltet var der tæt konkurrence.

Her er den forreste del af Futura feltet på vej forbi
vandpytten efter langsidesvinget - med Allan Kronow (44) foran
Christian Sørensen (17). Foto: Kristian Rasmussen, HK Motorsport .
Top 5 i Futura finalen blev
1. Christian Sørensen
2. Allan Kronow
3. Matthias H. Beske
4. Keld D. Nielsen
5. Simon J. Petersen
Blandt de 18 Futura kørere var der også præmier til de bedste XL
kørere. Her vandt Keld D. Nielsen foran Martin B. Jakobsen og Kim
Mathiesen.
Rotax DD2 - 10 deltagere
Københavns gokartbane er åbenbart ikke blandt de mest
populære hos DD2 kørerne, og der var da også flere af de lidt ældre
kørere, som var glade for den våde bane da det er ret krævende at
køre et tørvejrsløb i København.

Her er Peter Lundstrøm (47) forrest gennem
vandmasserne, skarpt forfulgt af Torben Hansen (104). Foto:
Kristian Rasmussen, HK Motorsport
.
Top 5 i DD2 finalen blev
1. Peter Lundstrøm
2. Peter Dyhr
3. Anders Toft
4. Torben Hansen
5. Stefan S. Lauritsen
Debut for Københavns Gokartbane på GameRacer
Leif Sørensen fra Kartsim.dk havde med en stor indsats op til
løbet offentliggjort en beta-version af Københavns Gokartbane til
computerspillet Rfactor.

Peter Thornemann havde medbragt sin 28 tommers computerskærm
og GameRacer.dk stillede en
GameRacer stol samt en spillecomputer til rådighed for publikum og
kørere, der kunne teste evnerne på en tør gokartbane i cafeteriaet.
Det vakte stor begejstring blandt både unge og gamle.
Lad os håbe på flere deltagere til DM Revanchen
2010!
Inden lanceringen af de internationale KF klasser i 2007 var der
tradition for at DM Revanchen var velbesøgt af kørere fra både
Norge, Sverige og Finland. Det har desværre ikke været tilfældet de
sidste par år, og 2009 udgaven af DM Revanchen havde færre
deltagere end nogensinde før. Det skyldes uden tvivl også at rigtig
mange danske KF kørere har været aktive i udenlandske løbsserier -
f.eks. var der 27 danske deltagere i det Tyske Mesterskab i
2009.
Der arbejdes i øjeblikket på at skabe et bedre samarbejde på
tværs af de skandinaviske lande, så lad os håbe at dette forbedrede
samarbejde kan komme i stand allerede til 2010 sæsonen til glæde
for både DM Revanchen og de øvrige danske løb.
/Torben R. Gokartweb.dk