10 år med Rotax Max Challenge

I 1999 lancerede Rotax det verdensomspændende Rotax Max Challenge løbsserie med en afsluttende verdensfinale. Alle 10 år har der været danske deltagere til verdensfinalen. I 2009 blev den 10. verdensfinale kørt på Ghibli Raceway i Sharm El Sheikh, Egypten den 7-12. december.

Dennis Ladefoged, Andreas H. Jensen, Nicklas D. Knudsen og Christian Rahbek (ikke med på billedet) vandt billetter til gratis deltagelse i Rotax Grand Finals 2009 i Egypten.

Referat fra løbet i Egypten er på vej - herunder får du opsummering af, hvordan vinderne af billetterne til verdensfinalen blev fundet gennem deltagelse i den danske Rotax Max Challenge (RMC) serie.

Opsummering af Rotax Danmark.

Den danske RMC serie bestod af 6 afdelinger i hver klasse med pre- og finaler som værende pointgivende. Dårligste pre- og finale som fratræk.  Første afdeling for alle tre klasser var på Midtjysk Karting Bane den første weekend i april. Det var fyldte felter og en spændende sæson stod for døren.

Rotax Junior var gennem hele 2009 en stor og flot klasse at se på
Klassen var præget af mange deltagere, spændende race, spændende overhalinger og mange, mange gode dyster hele vejen ned gennem feltet. Det viste sig at Niklas D. Knudsen og Nicki E. Kristensen ville blive de to kørere der skulle kæmpe om RMC titlen. Outsiderne var Alexander Weiss og Christian Rahbek.  Niklas D. Knudsen tog sig fint af første afdeling foran Nicki E. Kristensen og Jacob Simonsen.

Anden afdeling var  på Vojens Karting Center og her blev mesterskabet meget åbent idet sejren gik til Christian Rahbek foran Bjørn Danielsen og Mikkel B. Kroun.

Mesterskabet var stadig meget åbent efter 3. afdeling på Als
Nicki E. Kristensen var her vinderen.  Alexander Weiss var nummer to og Christian Rahbek nr. tre.  Rotax rul løbet på Roskilde Racing Center gav sejr til Niklas D. Knudsen foran Alexander Weiss og Kasper Kongshøj. Niklas tog andenpladsen efter Nickie E. Kristensen ved femte afdeling og dermed var pointene ved at være til hans fordel. Nummer tre var Alexander Weiss.

Sidste og afgørende afdeling blev kørt på Thy Karting Center og her tog Niklas D. Knudsen de sidste vigtige point, ved at blive nr. to i løbet efter Nicolaj Nielsen. Nicki E. Kristensen havde sæsonens værste løb og blev "kun" nr. 6, og dermed var der ikke nok points til at kunne nå Niklas D. Knudsen.  Alexander Weiss tog andenpladsen og var derved lige ved, også at snuppe andenpladsen i den samlede stilling. Han manglede kun et "sølle" point til Nicki.

52 Rotax Junior kørere deltog i dette mesterskab


Niklas D. Knudsen blev den Rotax Junior kører der vandt turen til Rotax Grand Finals 2009 i Sharm El Sheikh, Egypten.

Rotax Senior - benhård, tæt og utrolig spændende hele sæsonen igennem

Mange kunne før sæsonen nævnes som mulige kandidater til 2009 RMC titel. Rasmus Wendelboe, Mike S. Hansen, Mads R. Thomsen  (vandt Junior RMC 2008 og turen til La Conca, Italien), Kasper H. Jensen, Morten Dons, Nicolaj Kristensen, Andreas H. Jensen og vinderen af RMC Senior 2008 - Mikkel Mansa.

Morten Dons lagde hårdt ud med en sikker sejr i første afdeling efterfulgt af Thomas Eidjord og Nicolaj Kristensen. Anden afdeling, der blev kørt på Vojens Karting Center gik til Andreas H. Jensen foran Morten Dons og Mads R. Thomsen.

Nye vinderkandidater markerede sig ved 3. og 4. afdeling
Ved tredje afdeling på Als Racing Center meldte endnu en kandidat til rejsen til Egypten  sig - Kasper H. Jensen. Kasper  tog sejren foran Andreas H. jensen og Mike S. Hansen. Og historien gentog sig ved løbet på Roskilde Racing Center - her var det Rasmus Wendelboe der løb med guldet. Toér blev Nicolaj Christensen foran Andreas H. Jensen.

Før afdeling fem på Vojens Karting Center var mesterskabet totalt åbent
Kasper H. Jensen, Nicolaj Kristensen, Andreas H. Jensen og Morten Dons lå bedst til. Femte afdeling gav toppoint til en helt ny outsider - Jan Andreasen. Jan tog førstepladsen foran Nicolaj Kristensen og Mike S. Hansen.

Før sidste afdeling på Thy Karting Center var næsten alt åbent. Morten Dons gav den fuld gas og vandt løbet med toppoint. Det var desværre ikke nok, men det bragte ham på en 3. plads i mesterskabet. Nicolaj Kristensen gav også alt hvad  han havde, men det var heller ikke nok. En andenplads i løbet og mesterskabet blev det til. Mads Thomsen blev nr.  tre i løbet og det rakte til en 5. plads i mesterskabet. Andreas H. Jensen derimod - han havde regnet det ud og en 4. plads i løbet, gav ham flest point i mesterskabet - lige akkurat et point mere end Nicolaj Kristensen. 

65 Senior kørere deltog i dette mesterskab
Fantastisk sæson, og et meget lige og spændende mesterskab.  To sejre til Morten Dons og en sejr til Andreas H. Jensen, Kasper H. Jensen, Rasmus Wendelboe og Jan Andreasen.  Mere lige kan det næsten ikke blive.


God og stabil kørsel bragte Andreas H. Jensen den eftertragtede rejse til Egypten som vinder af Senior klassen.

Rotax DD2 mesterskabet blev også kørt over 6 afdelinger
Her skulle der også afvikles seks afdelinger, og som i Junior og Senior måtte der også her byttes lidt om på afdelingerne. En fast plan for sæsonafvikling er lidt svært, idet mange kartklubber meget sent er klar med planlægningen når det gælder DASU promotorklasser. Heldigvis faldt tingene på plads og alle tre mesterskaber blev afviklet til alles tilfredshed. 48 kører deltog i DD2 RMC 2009, hvilket må siges at være meget pænt, og klassen leverede da også nogle meget spændende og fine afdelinger gennem året.

Sæsonens første afdeling gav sejr til Dennis Ladefoged foran Jan Andreasen og Nick Palk. Næste afdeling vendte lidt op og ned på tingene. Meget regn og meget korte heat prægede løbet, der blev vundet af Peter Lundstrøm foran Marc Lykke og Nick Palk. Dermed havde Nick Palk scoret vigtige point i de to første afdelinger.

Tredje afdeling på Als Racing Center gav igen toppoint til Dennis Ladefoged og Jan Andreasen. Peter Lundstrøm øgede også pointsummen ved at blive nr. tre. Næste afdeling på Roskilde Racing Center tog Peter Lundstrøm sig af foran Jan Andreasen og Dennis Ladefoged.

Næstsidste afdeling gav sejr til Dennis Ladefoged foran Anders Toft og Jan Andreasen. 

Sidste afdeling var der en ny spiller på banen  Jan Faurschou. Med en sikker andenplads i sidste afdeling rykkede han op på en samlet tredjeplads i RMC 2009. Dennis Ladefoged vandt sidste afdeling.


Det gav samlet sejr til Dennis Ladefoged og dermed billet til Sharm El Sheikh. Jan Andreasen blev to'er i sidste afdeling og nr. to i RMC mesterskabet 2009.

Over 100 deltagere til Rotax Grand Party 2009
21. november 2009 var lidt over 100 kart entusiaster samlet ved Rotax Grand Party 2009. Her blev billetterne til Rotax Grand Finals i Sharm El Sheikh udleveret. Desværre kunne Christian Rahbek ikke være tilstede ved overrækkelsen. Christian skulle desuden have pokalen for bedste Junior Rookie i 2009.

Vi skriver december 2009 og 2010 sæsonen er allerede ved at være lagt på plads for mange af kørerne. 2010 sæsonen bliver forhåbentlig lige så spændende som 2009. Alle tre Rotax RMC klasser bliver i 2010 klasserne at følge. Lad os håbe på mange gode og spændende afdelinger.

Destinationen for Rotax Max Grande Finals 2010 er ikke vedtaget endnu, men omkring marts måned plejer den officielle meddelelse at blive frigivet. Lad os håbe Rotax vælger et spændende sted til det 11. Rotax VM i 2010.

Fotos: Christian Dons, Gokartweb.dk og Bas Kaligis.

Rotax DK RMC samlede stillinger på swiss.dk eller drmc.dk.