Der er nok at tænke på for de kørere, der skal deltage i de
internationale klasser i 2010. Efter kørere og teams i hele
Europa har været prøveklud for fabrikkernes mere eller mindre
heldige lancering af de nye KF motorer i 2007, er der nu
gennemført en ny motorhomologering gældende indtil 2019.
Det betyder, at vi kun 2 år efter indførelsen af de nye 'Long life'
motorer, der skulle nedsætte omkostningerne for kørerne i de
internationale klasser, igen står i en situation med meget stor
usikkerhed om, hvilke motorer der duer og hvilke der ikke
gør.
Lad os håbe at motorfabrikkerne har lært tilstrækkeligt af de
dyrt købte erfaringer som kørere og teams har gjort gennem de
sidste to års eksperimenter, til at de nye motorer er bedre
end deres første forsøg.
Det bliver spændende at følge årets første internationale løb,
som startes med Winter Cup på South Garda allerede den
6-7. februar. Inden den danske sæson starter med Dansk Super Kart i
april, køres der også 2 afdelinger af WSK samt en afdeling af
Belgisk Mesterskab, så de danske KF kørere, der ikke skal til
løb i Europa har lidt mere tid til at se de forskellige motorer
an.
Det næste store spørgsmål er så om fabrikkerne kan levere de nye
motorer i år. Lad os håbe det bedste...
DINO, MRC og PCR er stoppet med at lave KF motorer, mens Pavesi og
VM er stoppet med at lave gearkart motorer.
De KF motorer, der kan vælges imellem er
Maranello MK11
Parilla Reedster 2
Lenzokart R9 (LKE)
B.M.B. RDF (Birel)
Maxter XF
VKR K 125-B
Vortex RAD
FIM W1 (Parolin)
TM Racing MF2
Comer TAG Zero
KZ kørerne kan vælge mellem
følgende motorer
Maranello MK01
Debei Motori Exigo
Parilla Shifter
Lenzokart R 10
B.M.B. RSK
Maxter MXO
Vortex RVXX
SGM GA. 210
TM Racing KZ10
CRS G1
Lenzokart R11