3 danskere kæmpede om den podieplads, som Nicolaj Møller Madsen
endte med at snuppe. Michelle var i lang tid den forreste af
de 3, men Nicolaj fik overhalet sidst i finalen, og kørte over
stregen foran Michelle og Jacob - som desværre fik en 10 sekunders
straf for nærkontakt med en konkurrent under starten, hvorfor han
sluttede på 20. pladsen.
Max Klinkby-Silver var også rigtig godt kørende i finalen, som han
sluttede på en 10. plads. Lars Sørensen og Thomas Fjordbach kom
ikke videre til finalerne. Lars havde ellers farten til det, men
kun ét ordentligt gennemført heat, med en slutplacering som nr. 8
var ikke nok.
3 ud af 4 danske KF3 deltagere i finalen
Kevin Rossel, Nicolas Beer og Nicklas Nielsen kvalificerede sig som
nr. 13, 16 og 18 mens Christian Sørensen kun havde et enkelt
fornuftigt kvalifikationsheat, hvor han kom ind som nr. 11 - og det
var ikke nok til at gå videre.
Nicolas Beer blev nr. 5 i prefinalen, hvor Nicklas Nielsen blev nr.
17, mens Kevin Rossel blev diskvalificeret.
I finalen var Nicolas rigtig uheldig og udgik på første omgang.
Nicklas Nielsen kørte en flot 10. plads hjem og Kevin Rossel kørte
sig fra bagest i feltet til nr. 17.
Nyck de Vries tog 2. pladsen i Super KF
Den lille 'flyvende hollænder' startede med at sætte alle
konkurrenterne på plads i tidtagningen. Fra pole position kørte han
derefter en sejr og en andenplads hjem i de to første
kvalifikationsheats. En udgået i sidste kvalifikationsheat gjorde
at han måtte starte prefinalen fra en 12. plads.
12. pladsen blev byttet til en 4. plads i prefinalen, og i finalen
avancerede han yderligere, så han kunne slutte på 2. pladsen.

Nyck de Vries (yderst til venstre af de 3 kørere) er ikke ret stor,
men en andenplads i det meget erfarne Super KF felt i sit 2. løb i
klassen siger alt om, hvor den unge hollænder er på vej hen.
Fotos: Kartkom.com.