01.06.2010
Dennis - IT-Future
Her er Jacob Nørtoft i en efterhånden ret vant situation -
jublende efter en sejr i et internationalt gokartløb.
3. afdeling af det britiske Super One mesterskab blev kørt på Nutts
Corner i Nordirland. Det er en bane, der har ry for at være rigtig
hård ved dækkene, og det fik også betydning for løbets
afslutning.
Jeg havde faktisk en dårlig start på løbet. Karten tabte
tandhjulet, og jeg måtte udgå af tidtagningerne. Derfor startede
jeg kun 10'er i 1. kvalheat og endte som nr. 6, fortæller
Jacob Nørtoft, der vandt 2. kvalheat.
I 1.finale startede jeg 4'er. Starten var dårlig, og jeg røg
tilbage på sidstepladsen. Men det lykkedes mig at kæmpe mig op,
holde overblikket og køre over målstregen som vinder af
1.finale, forklarer Nørtoft.
I anden finale startede Nørtoft 1'er, men én af konkurrenterne
havde en kæmpe fordel fortæller Jacob:
Han kørte af banen i 1.finale i én af de første runder og havde
derfor meget bedre dæk end os andre i 2. finale. En kæmpe fordel på
banen i Nutts Corner, hvor smadrede dæk generelt er et problem. Men
det er ok. Jeg øgede forspringet til konkurrenterne tættest på mig
i den samlede stilling og fik 48 point ud af 2. pladsen.
Jacob er netop nu på vej til Sarno i Syditalien, hvor 5. og
sidste afdeling af WSK Euro Series skal køres. Her ligger Jacob på
en samlet 2. plads, og kan stadig nå at komme øverst på
podiet, hvis alt flasker sig i Sarno.
Du kan følge
weekendens løb i Sarno live på wskarting.com.