Nicklas Nielsen kører sin første sæson i KF3 klassen, og har
gennem hele sæsonen vist at han kan være med helt fremme. Desværre
har han haft en del uheld, og selvom han kunne have - og helt
sikkert gerne ville have - stået øverst på podiet i Sienna, så må
man sige at en 3. plads var et rigtig flot resultat.
Max Klinkby-Silver startede weekenden med at sætte tiden
i KF2
Max kører også sin første sæson i KF2, og man må sige at han har
gjort sig rigtig positivt bemærket ved adskillige lejligheder. I
weekendens WSK race i Italien satte han tiden foran de 40
konkurrenter fra hele europa. Jonas Hansen var også med i den
rigtige ende med en 12. plads i tidtagningen.
Efter de indledende kvalifikationsheats var Max på 2.
pladsen, lige efter engelske Chris Lock. Jonas Hansen var nede som
nr. 17. På billedet er Max Klinkby-Silver ved EM kvalifikationen i
Thy tidligere på året.
Prefinalen blev også kørt hjem med en 2. plads
- og hurtigste omgangstid - mens Jonas Hansen sled sig frem til en
7. plads, og dermed et noget bedre udgangspunkt for finalen for
ham.
Finalen blev næsten en gentagelse med
italienske Antonio Giovanizzi på førstepladsen, Max Klinkby-Silver
på 2. pladsen og engelske Chris Lock på 3. pladsen. Jonas fik
erobret endnu en plads, og sluttede på en flot 6. plads. Endnu et
flot race af den unge KF2 debutant!
Flot 3. plads til Nicklas Nielsen i KF3 - her er en
løbsrapport fra teamet
Efter torsdagens frie træning var der en god stemning i teamet.
Træningen var gået godt og Nicklas var med helt fremme blandt de
hurtigste kørere.
Fredagen startede med 2 træninger hvor Nicklas
var helt i front og da selve tidtagningen i 37 gr. Varme skulle
køres var Nicklas og hans team klar, efter 10 mimuter på banen var
Nicklas den 2. hurtigste kører ud af 66 kørere fra USA, Rusland,
Japan og det meste af Europa. Nicklas blev nr. 2 i hans gruppe og
var nu klar til de indledende heat med en god startplacering.
Lørdagen startede med 10 min. warm-up. Og i løbet
af lørdagen skulle Nicklas køre 3 indledende heat. Fra
startplaceringer som nr. 1. og 2. i de indledende heat kørte
Nicklas i mål som nr. 1 - nr. 2 - og nr. 1 i de 3 heat. Efter en
hård og varm dag med 3 flotte heat var teamet klar til søndagens
sidste heat og 2 finaler.
Søndagen startede igen med 10 min. warm-up.
Nicklas skulle nu køre det sidste indledende heat, Nicklas tog
igen starten fra en startplacering som nr. 2 og førte fra start til
mål.
Efter 4 heat var Nicklas bedste kører med kun 2 point og skulle nu
starte på pole position i prefinalen hvor de 34 bedste kørere ud af
66 havde kvalificeret sig. Prefinalen var over 20 omgange og
Nicklas tog igen starten og førte fra start til mål.
Finalen var også over 20 omgange Nicklas startede
igen fra Pole posision og tog starten men efter 16 omgange i front
mister motoren en smule effekt i den hårde varme og Nicklas må se 2
kørere smutte forbi og kommer i mål på en flot 3. plads.
Vinder af løbet blev Giuliano Niceta fra Italien, nr. 2 blev
Robert Visoiu fra Rumænien.
Slavko Ivanovic og Nicklas Ingemann deltog også i KF3 løbet, men
måtte nøjes med sekundære placeringer.
Patrik Matthiesen eneste dansker blandt 66 Mini kørere
til WSK
Mini klassen med 60 ccm motorer, som vi kender fra den danske
Cadett Mini klasse, er utrolig populær i Italien, og de helt unge
kørere var inviteret med til det WSK Master løb. Det havde fået
Patriks familie, der også står bag Aquila Kart Racing, til at tage
turen til Sienna for at prøve kræfter med de mange udenlandske
kørere, og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Det blev ikke
til topresultater for Patrik, men at dømme efter beretningen fra
Pernille Matthiesen, mor til Patrik, som var på sin første store
gokart tur, så blev det en stor oplevelse alligevel.
Her kan du læse beretningen fra Patriks mors første
gokarttur
Af Pernille Matthiesen, mor til en gokartkører
31. august 2010
Lars og de to store drenge Patrik og Markus, har nu gennem 4 år
kørt gokart - primært i Danmark, men det er også blevet til
træningsture i Sverige og Italien. Indtil nu er det mest Patrik der
har haft det største fokus - Markus er jo kun 9 år og man skal være
8 for at køre løb, så han er jo næsten lige startet.
I år er det gået rigtigt godt for Patrik indtil nu - han har i
Danmark placeret sig i toppen af kørerne - det var også derfor Lars
mente at tiden var inde til at prøve kræfter til et internationalt
ræs. Han havde længe snakket om et løb i Italien, men det koster en
del og der er flere at vælge imellem. Det løb som tiltalte Lars
mest var placeret i uge 34 - samme uge som Patrik skulle på lejr
med skolen. Vi diskuterede det rigtigt længe. Fordelene ved dette
løb var at der var deltagere fra 30 lande og 70 kørere tilmeldt den
klasse som Patrik kører i - Kadet junior. Endvidere var løbet
placeret i weekenden før DM finder sted i Søndersø.
Modsat gik diskussionen på hvad han ville gå glip af i skolen.
Patrik er ikke den der ha det nemmest ved skoleopgaverne - han har
svært ved at læse og det faktum blandet med hans dovenskab er
bestemt ikke fremmende for skolegangen og hans uddannelse. Men de
skulle jo på lejrskole i lige netop den uge, så reelt ville han
miste 1 dag på den konto. Han ville selvfølgelig også miste den
sociale gevinst ved en lejrskole og komme til at føle sig lidt
udenfor i dagene før og efter.
Patrik selv var ikke så meget i tvivl - jo han ville da gerne på
lejrskole, men det kunne han jo altid komme - der i mod var chancen
for et internationalt løb ikke så store i fremtiden. Patrik nærmer
sig slutningen på sin tid i kadet junior - i udlandet stopper man
når man lever sit 12 år, mens vi herhjemme kan fortsætte til man er
14 år - dog bliver det svære og svære at være med i toppen,
da vægten har stor betydning i ræs. Og fremtiden er mere usikker
idet den næste klasse KF3 er ekstremt dyr og ikke lige til min
pengepung.
Da jeg så deltagerlisten, var jeg ikke i tvivl - Hakkenin's søn
HUGO skulle deltage - det var bare for vildt - selveste Hakkenin,
som jeg husker fra dengang jeg stadig var ung og af og til så
Formel 1 hos naboen Jørgen. Så beslutningen blev taget - jeg lovede
at tage med denne gang, for der ville være mange administrative
opgaver, som Lars vidste han ikke ville få tiden til. Flere af
deltagerne har både 2-3 mekanikkere med - mange køer sig ind
i forskellige teams - og prisen er ikke at kimse af. 50. -75.000,00
pr. løb . For den pris for køreren udstyr til ræset, mekanikkere og
manegers, ophold og forplejning - så mangler de kun at komme dertil
og hjem igen.
Vi planlagde at Lars skulle køre til Siena mandag aften og vi
besluttede at Markus også skulle med i lastbilen og få del i
oplevelsen. Patrik og jeg skulle så flyve fra Hamburg om onsdagen
og vi ville så kunne mødes på banen sent onsdag eftermiddag.
Vi bad om fri i skolen - Markus' lærer syntes det var en
fanastik god ide og helt klar skulle Markus da med. Skole
inspektøren ønskede os en god tur og held og lykke til. Patriks
lærerinde var langtfra ald for vores beslutning - det var jo netop
en dreng som Patrik der ville have godt af t komme på lejrskole,
for her var det jo ikke det bglige der talte, sagde hun. Han var i
øvrigt ikke selv i stand il at tage en sådan beslutning - det måtte
vi som forældre gøre og vores beslutning var bestemt ikke den hun
ville have valgt. Til sidst måtte hun opgive - og ønskede ham
alligevel en god tur.
Det havde regnet i over en uge i Danmark - virkeligt regnet og
den sidste weekend før turen til Italien, havde drengene deltaget i
jysk fynsk mesterskab på Als. Patrik fik en tredjeplads om
lørdagen, mens Markus om søndagen fik sin heltedåd - 100% regnvejr
- et lærerigt løb men uden placering. Da vi pakkede teltet ned om
søndagen var det i silende regn, men det skulle jo op igen allerede
om onsdagen i Italien, så der skulle det nok blive tørt igen.
Lars pakkede traileren med alle gokartdelene og værkstedet, mens
jeg sørgede for tøjet og bagte pizzasegle som de kunne spise på
vejen derned. Klokken nåede at blive 24.00 mandag aften, før det
hele stod klart og Lars og Markus kunne starte den lange rejse mod
Siena.
Onsdag morgen blev vi hentet af familien Ingemann fra Vejle. De
havde besluttet at indlogere sig sammen med os i Siena og havde
også fået deres ting med i Traileren derned. Sønnen Nicklas skulle
ned og køre KF3 og han glædede sig helt vildt. Mor Mette og Far
Flemming havde deltaget i mange internationale løb sammen med
Nicklas, og målet med dette løb var helt klart en
finaleplads. Vi satte os ind i deres bil og sammen satte vi
kursen mod Hamburg. Jeg fik forsædet og ansvaret for den nyindkøbte
gps. Vi nåede frem i god tid og fik frokosten i lufthavnen.
Flyveturen til Pisa gik uden komålikationer og vi fik udleveret
en lejet bil og fotsatte turen mod Siena. Kl. 16.30 mødtes vi med
Lars og Markus- de var ankommet og havde allerede fundet shortsee
frem og teltet var sat op. Vi var blevet placeret udenfor hegnet på
en mark sammen med alle de andre no-name teams - men vi blev enige
om at det var ok- her luftede det da en lille smugle. Jeg skyndte
mig at klæde om til noget køligere - temperaturen sagde 36,5 grader
og høj sol. Uha det ville blive en varm uge. Vi fik gjort teltet og
værkstedet klart til næste dag og kørte derefter ind på hotellet -
midt i Siena - sikke en fantastisk by. Jeg gik allerede og drømte
om en dag for mig selv i denne super spændende by og vi snakkede om
at det kunne blive fredag. Efter en dejlig middag - om end lidt
dyr faldt vi omkuld på hotelværelset.
Vi mødtes næste morgen kl. 7.00 i hotellets foyer - familien
Ingemann var stramme i blikket og katastrofen lurede.. det havde
været alt for varmt på værelset og larmen fra gaden havde holdt dem
vågne. De havde lukket vinduerne for at holde støjen ude og slukket
den elektriske fane i loftet for ikke at blive syge - resultatet
var tydeligt at se i deres ansigter.
De checkede ud indforstået med at betale 85 euro for
afbestillingen oven i natten. Vi var faldet i søvn med fuldt åbne
vinduer og fanen på fulde omdrejninger - jo vi havde da godt hørt
larmen fra gaden, men kun i små øjeblikke, så vi følte os egentlig
helt udhvilede.
På banen gik forberedelserne i gang. Vi havde 4 x træninger og
allerede ved den første satte problemerne ind for os. Patrik kom
hurtigt ind i pitten - bremserne virkede ikke. Lars gik i gang og
han kom ud igen. Lidt senere kom han ind igen - den kørte
stadig ikke rigtigt. Igen skruede Lars lidt og ud igen, men det var
tydeligt - de andre susede forbi ham. Hele dagen gik uden at det
lykkes os at finde frem til en hurtigere tid. Jeg havde
travlt med at få indkøbt de dæk man skulle bruge for at deltage i
løbet 180,00 euro for 6 dæk, samt den benzin som man også skulle
bruge til 89,00 euro. Jeg opholdt mig en del i sekretariatet og
forsøgte at finde ud af hvordan det hele skulle foregå og hvornår.
Vi var til registrering, hvor der blev taget et billede af Lars og
et af Patrik. De fik udleveret et skilt med deres billede på, og
det var adangskortet til park fermeen, som blev strengt bevogtet af
2-3 stramme italienere. Men jeg stod der og ventede på udleveringen
af kortene og diverse kom Hugo Hakkenin ind - og sikke der blev
leflet. Alle officials slap hvad de var i gang med og hjalp Hugo og
hans manager igennem bureaukratiet. 5 min tog det - vi andre have
stået i kø i 1,5 time !!
Godt trætte og møjbeskidte fandt vi tilbage til hotellet, gik i
bad og skyndte os ud og finde e sted og spise og så i seng.
Næste morgen genoptog vi træningen og igen uden at finde vejen
til en højere hastighed. Patrik lå heletiden sidst og
frustrationerne var til at få øje på. Dagen sluttede med
tidstagning og optimismen var helt væk. Patrik måtte gøre det så
godt som han kunne. Detaljerne omkring banen blev gennemgået og han
fik besked på hvordan han skulle forsøge at ændre sin kørestil til
en bane af denne støbning. Tidstagningen gik i gang og til at
starte så det fint ud men lidt efter lidt susede de andre deltagere
forbi en efter en.
Det var så tydeligt at de havde noget der kørte langt hurtigere
end det Patrik havde. Inden tidstagningen var slut løb jeg over i
sekretariatet - her kunne man se alle tiderne på skærmen og jo
Patrik havde den dårligste tid og lå sidst. Jeg blev opmærksom på
at de andre fik kørt flere omgange end Patrik og da jeg kom ud
igen, kunne jeg se at han blev hentet af fejebilen. Det viste sig
at et af hans splinter nye fælge var brækket under kørslen og han
havde mistet grebet og kørt direkte ind i dækbarrieren. Mor - det
blev bare helt sort sagde han og jeg takkede for at han stadig stod
og var ved sine fulde fem. Når man bliver sidst i tidstagningen,
starter man sidst i løbet og så er det op ad bakke og nedefra er
risikoen for sammenkørsler jo også størst, så det var en
trist familie der forlod banen og kørte mod hotellet. I øvrigt
viste temperaturen 41 grader midt på dagen, så vi havde travl med
bare at få drukket nok, til at modstå varmen.
Så blev det lørdag og løbet skulle starte. Først var der 15 min
opvarmning og så startede selve løbet. Alle kadet junior kørerne
var inddelt i 5 grupper: A-B-C-D. Patrik var i gruppe B og skulle
køre 3 heat lørdag og den sidste om søndagen.
Første heat blev en ren katastrofe. Patrik blev kørt af banen
allerede efter første omgang og da en Italiensk official tog ham
væk fra karten, kom han ikke på banen igen. Han endte sammen med 5
andre - her i blandt Hugo Hakkenin - uden at gennemføre heatet og
fik 25 point (vinderen får 0 point). Havde han bare kørt karten på
banen igen og gennemført løbet, ville han have været foran de 5
andre og "kun" fået 20 point. Men sådan skulle det altså ikke gå.
Træls at en official ikke sørger for at hjælpe i stedet - men vi
var jo ikke Italienere med bagsmækken fuld af euro.
Andet løb gennemførte han, dog stadig uden at komme op i den
fart som mange af de andre kørte med. Patrik blev dog på banen
gennem hele heatet fik her en 20 plads og dermed 20 point. Nu
allerede 45 point fra en førsteplads. Hugo klarede den også
igennem og kom frem til en 16 plads. Dagens sidste heat nærmede
sig. Vi var ved at være temmelige matte i sokkerne - intet så ud
til at hjælpe på vores tider. Patrik tog omgangene med kun meget
små udsving i tiden, så vi måtte konkludere at han i hvert fald
gjorde hvad han kunne og grunden til den manglende tid skulle
findes i grejet. Vi kunne se at stort set alle der lå i top 10 i
hvert heat havde en anden type motor.
Vores nabo kom fra Cypern- han fortalte at de havde skiftet
deres motor ud i træningsdagene fra en Vortex til en anden motor og
det alene gav dem 0,8 sekunder pr. omgang, så de nu var meget mere
konkurrencedygtige og kunne følge med feltet. Da løbet var i gang
var det ikke længere en mulighed at skifte motoren ud, det ville
være ulovligt og vi ville blive disket. Patrik gik på banen ved
aften tid for sidste gang. Det gik som forventet ikke noget
ændret tiden, men han fuldførte placerede sig på en 17 plads
og totalt havde han nu 62 point, så en finaleplads var væk. Hugo
var igen levet kørt af banen og endte sidste heat med 25 point
mere, så hans finaleplads var også væk.
For vores teltvenner Ingemanns var forløbet mere håbefuldt han
havde klaret sig igennem 1. heat med 20 point, 2 heat med 17 point
og 3 heat med 11 point, så en finaleplads var indenfor rækkevidde.
Han skulle bare køre ind på en 9 plads i sidste heat og så var han
sikret. Sidste heat blev dog en katastrofe af de helt store.
Nicklas blev kørt af banen hele 3 gange og til sidst var karten så
ødelagt at han ikke kunne dreje rettet og måtte opgive. Tårerne fik
frit løb og skuffelsen var næsten ikke til at bære. Nicklas var
sønderknust, men han havde gjort det kanon flot og den bratte
afslutning havde han ikke kunnet ændre på - der blev kørt hårdt
til.
En anden dansker Nicklas Nielsen klarede sig derimod perfekt i
KF3 gruppen og havde kørt en 1 plads hjem i første heat - en 2
plads i 2 heat og en 1 plads i 3 heat, så selvfølgelig fulgte vi
ham også i hvert løb. Mit ønske om en by-dag var helt forsvundet -
jeg fulgte vores danske deltagere så godt jeg kunne - lavede
statistikker for hvert løb, så jeg kunne følge alles samlede
placeringer - det gjorde det ikke mindre spændende og dagen fløj af
sted.
Vi pakkede sammen og mens vi kørte mod hotellet, snakkede vi om
hvad vi skulle gøre den næste dag. Skulle han køre det sidste heat
eller skulle vi holde fri. Han var jo ok, og gokarten havde
overlevet indtil nu, så risikoen for at ødelægge noget den sidste
dag og dermed risikere at sætte det kommende DM over styr, var værd
at overveje. På den anden side var det en god træning og han havde
godt af at lære lidt af de mere målrettede Italienere. Vi stod
derfor op hamrende tidligt den næste morgen og var klar til
opvarmningen og da heatet skulle i gang fik Patrik besked på bare
at give den maks gas og nyde turen. Han kørte suverænt og det blev
et rigtigt spændende heat også selvom han fightede i bunden, sammen
med Hugo. I første omgang kom Hugo og Patrik i cambolage og det
kunne sagtens have sendt Patrik ud i græsset, men de lykkedes begge
deltagere at blive på banen. I anden omgang var de igen tæt og en
kort kontakt sendte Hugo i græsset. Stakkels Hugo han endte på en
absolut sidste plads nr. 70. Patrik sluttede samlet på en 57 plads.
Så selvom vores ambitioner havde rakt langt længere end
virkeligheden gav mulighed for så havde det været en kanon
oplevelse … og vi endte trods alt foran Hugo Hakkenin!
Efter løbet var vi til kørerpræsentation En række langbenede
tynde piger gik forrest og poserede efterfulgt af alle kørerne, der
blev præsenteret i højtalerne. Det var en flot up-lining og det gav
da også et lille sug i maven at se sin dejlige søn stå på banen
sammen med verdens eliten af små gokart kørere.
Herefter pakkede vi sammen og da vi var færdige, så vi finalerne
for både Cadet junior og KF3. Specielt KF3 havde vi fulgt - og da
finalen gik i gang var de 2 første kørere i feltet danskere - det
var da noget at være stolt over. I finalen for KF3 skete det
umulige - 2 kørere havde fået fornyet kræfter (ja man kan jo undre
sig) og selvom Nicklas Nielsen havde taget fører positionen var det
tydeligt at de 2 andre havde lagt mere fart i finalen og Nicklas
måtte se sig overhalet 2 gange og endte med en 3 plads. En tydelig
skuffet Nicklas på podiet, for 1 pladsen havde jo lyst i neon.
Pernille Matthiesen . . . www.AQUILAKartRacing.dk