Med udmeldingen fra Rotax DK er der lagt op til fornyet
konkurrence om de danske gokartkørere. Det er måske ikke den mest
ønskværdige situation, men det er trods alt de danske kørere og
klubber, der kommer til at afgøre, hvem der vinder!
I aften er alle danske klubber inviteret til orienteringsmøde
med KU. Efter mødet vil det formentlig være klart, hvad klubberne
ønsker i forhold til at få løbskalenderen for 2012 til at falde
endeligt på plads.
Det synes dog helt sikkert, at Rotax kørerne under alle
omstændigheder får flere løb at vælge imellem - og det bliver op
til dem at markere med deres deltagelse om de ønsker at støtte DASU
eller Rotax DK.
Etableringen af en ny union uden for DASU får ikke KU til at
ændre på deres planer om at køre Dasu Mesterskab for Rotax
klasserne.
Det får heller ingen betydning for KU og DASUs planer for Junior
Cup, Talent Cup, Dansk Super Kart og øvrige danske klasser.
Ligeledes har det ingen betydning for ROK og X30.
Jeg er sikker på, at alle der er involveret i gokartsporten
ønsker at der er så mange udøvere i sporten som overhovedet muligt
- uanset, hvilken holdning de så iøvrigt har til klasser, politik,
magtkampe og "personfnidder".
Så til de danske gokartkørere:
Se stort på magtkampene og find grejet frem til træning
og løb i 2012 - uanset, hvilken klasse du vil køre og om du støtter
DASU eller Rotax DK!
Der kan selvfølgelig blive nogle praktiske problemer for kørere
og klubber - f.eks. er det ikke tilladt for DASU medlemmer at
deltage i løb eller træning sammen med kørere, der ikke har DASU
licens.
Kørere, der ønsker at køre eller træne uden for Danmark er også
nødt til at have DASU licens for at kunne bestille international
licens.
Der er endnu ingen information om, hvad det kommer til at koste
at tegne licens i en ny union ledet af Rotax DK - men det er ikke
særlig sandsynligt at omkostningen til en ekstra licens har nogen
væsentlig betydning på budgettet for de kørere, der får brug for
dette.
Derfor vil de der ønsker at deltage i løb uden for DASU regi
formentlig nøjes med den økonomiske ulempe det vil være at skulle
tegne licens i begge unioner.
Jeg håber, at kunne bringe mere nyt kort efter orienteringsmødet
mellem KU og de danske gokartklubber.
Om DKF - Dansk Kartforhandler Forening
DKF, Dansk Kartforhandler Forening, blev oprindelig
oprettet af en stor del af alle danske kartforhandlere, for at have
en samlet stemme over for DASU og andre.
Foreningen var aktiv i en årrække, men ophørte
gradvist med sin drift (møder), efterhånden som andre
interesser overtog dialogen med især DASU.
Selvom aktiviteterne i foreningen ligger 6-8 år tilbage,
er foreningen aldrig ophørt eller nedlagt.
Det er blevet understreget over for undertegnede, at den
nye forening med samme navn IKKE er identisk med den oprindelige
forening, og at ikke alle forhandlere bakker op om den nye
forening.
PS: Hvis du har lyst til at præge udviklingen i DASU, så søger
bestyrelsen lige nu medlemmer til udviklingsudvalget, der skal
sørge for flere medlemmer, flere deltagere til løb, og lavere
omkostninger ved at dyrke motorsport :-)
Læs mere på dasu.dk